Ferie på Gyvelborg

Snart ferietid? – bestil din ferie i Grønne Oase

Ta’ din familie med på en skøn og nærværende ferie i hyggelige rammer. Her er der mulighed for leg og sjove aktiviteter for hele familien. 

Gyvelborg ligger i et pragtfuldt naturområde med masser af oplevelser. På gården tilbyder vi mange forskellige aktiviteter. Her kan du kramme køer, være landmand for en dag, kæle med kalve, katte, kaniner, marsvin og hunden Nora. Du kan bygge huler i halm, være med til pandekagebagning på bål og meget meget mere. Det er kun fantasien, der sætter grænser på Gyvelborg Camping.

Du kan også tage på opdagelse i nærområdet, som byder på smukke søer og historiske steder. Legoland og Givskud løvepark ligger inden for 30 min. kørsel, hvis man ønsker mere action.
Læs meget mere om dine muligheder for en fantastisk ferie på GyvelborgCamping lige her.
Du er meget velkommen til at ringe til os og høre mere ellers er det muligt at bestille din ferie her på vores hjemmeside.