Velkommen

Gyvelborg besøgsgård og camping

Nyd naturens puls

Gyvelborg er en dejlig økologisk gård med Jersey malkekvæg, der ligger på den jyske højderyg. Her er du tæt ved Hærvejen og kun 30 min. kørsel fra Silkeborg eller Legoland.

Her lever vi, og vores gæster, i pagt med den fantastiske natur, vores Jerseykøer, kalve, kaniner, marsvin, katte og vores hund, Nora.

Oplev den unikke stemningen, når du besøger vores økologiske landbrug og gårdbutik.

Og bliv så længe du har lyst, vi tilbyder ophold på vores campingplads, i vores luksushytter eller i vores lejlighed.

Mærk hvad velfærd gør ved dyrene og dig

Der er ikke noget, som at kramme en lille sød kalv eller at favne en hel ko. Dyrets varme bløde skind fortæller uden ord, hvorfor det er så vigtigt vi giver dem et godt liv.

Som gæst på Gyvelborg, er du en del af det hverdagsliv, der leves på en økologisk gård. Du kan være med til at hente køer hjem fra marken, hjælpe med at fodre dem, se hvordan de bliver malket og hvordan mælken afhentes af Thise mejeri.

Vi lægger vægt på nærvær, familie atmosfære, venlighed, stor gæstfrihed og hjerterum.

Se vores brochure for mere information

gyvelborg brochure