Sprængt oksebov m. Ramsløgs Tzatziki

opskrift_spraengt_bov-1
Ingredienser:
1 kg sprængt oksebov
100 g guleroder
100 g Selleri
100 g løg
100g porre
75 g smør
100 g mel
½ L fløde/mælk
Revet Peberrod
salt, peber og laurbærblade

Kom kødet, perberkorn og lauerbærblade i en gryde (der lige passer) og dæk det til med vand. Kødet skal nu koge i 2-3 timer (kogetiden afhænger af størrelse). Husk at skumme
af ind imellem for urenheder. Mens kødet
koger skæres grøntsagerne i tern.

Når kødet er færdigt skal det slippe en kødgafel uden at falde fra hinanden. Tag kødet op sammen med lidt væske.
Kog nu resten af væsken med grøntsagerne.
Når fonden har kogt en lille halv time sigtes den fra grøntsagerne.

I en gryde laves en opbagt jævning ved at smelte smørret og komme melet i, Pas på at det ikke brænder på. lidt af gangen hældes fonden i, herefter hældes Mælken/fløden i for at få en lys sovs. Kog nu sovsen igennem så melsmagen bliver kogt ud.
I mellemtiden skæres kødet ud i passende stykker.

Inden servering kommes peberroden i sovsen (mængde afhæning af perberodens styrke) Vigtigt: Peberrodssmagen forsvinder, hvis den kommer for tidig i sovsen.

tzatziki

Ramsløgs tzatziki

Ingredienser:
1 L yoghurt
1 agurk
100 g ramsløg
salt og peber
evt. hvidløg

Dagen inden brug drænes
yoghurten og agurkerne, som man har skåret i strimler og saltet. Vigtigt at de drænes for vand hver for sig.

På anvendelsesdagen skæres
ramsløg i strimler og vendes sammen med den drænede yoghurt og agurkerne. Der efter smages det til med peber og salt. Pas på med saltet, da man har saltet agurkerne i forvejen.

Hvis man ønsker en stærkere ud-gave, kan man presse et eller to fed hvidløg i i tzatzikien.