Rosastegt Jerseyfilet på blommetomater

4 personer.
jerseyfilet600 g Jersey filet
8 blommetomater
2-3 rødløg
2 spsk. rosé vineddike
1 spsk. akaciehonning
Salt og peber
Pesto:
1 bundt løvstikke, svarende til ca. 2-3 dl når dette er hakket groft.
50-100 g mandler
50-100 g parmesan i helt stykke
Salt og peber
Ca. 1-1½ dl rapsolie

 

Jerseyfileten klargøres og skæres i bøffer.
Ved bøffer: steg disse i et par minutter på hver side og lad dem efterfølgende trække på alufolie og ikke på panden.
Rødløget pilles og skæres i tynde ringe sm vendes med rosé eddike og akaciehonning samt salt og peber. Lad løgringene trække i ½ time.
Løvstikken hakkes groft og kommes i blender sammen med mandler, parmesan og salt og peber. Blend til grov pasta imens der tilsættes olie. Pestoen skal være så ”tyk” at den kan formes til æg mellem to skeer.
Anret bøfferne skåret i ”skiver” på blommetomater og syltet løg. Form æg af pestoen og anret disse på tallerkenen.
Velbekomme.